Livet er for kort til franske film. En sætning, man har hørt mange gange, men som absolut ikke passer. At livet er for kort til franske film, er det samme som at påstå, at livet er for kort til det franske køkken, der indeholder alt fra frølår til pommes frites. Med andre ord: Fransk film har så stort et spektrum, som film i al almindelighed. Ja, fransk film har de langhårede, kunsteriske af slagsen, men fransk film er også komedier, fransk er thrillere, fransk film er action og romantik. Fransk film har noget for enhver smag og er ikke sin egen genrebetegnelse. Fransk film betyder blot: film fra Frankrig.
Klassikere og nybølgen
Fransk film har været dominerende på den europæiske og internationale scene siden filmens begyndelse. ’Rejsen til månen’, som er en film fra Frankrig, anses som den første film med en decideret historie nogensinde. Den franske film er fra 1902. Franske film har altså været banebrydende altid. Men særligt i 50erne begynder film fra Frankrig at vinde globalt indpas. En instruktør som Louis Malle har sat et enormt indtryk med sine franske film, specielt siden 1958 hvor han lavede den franske film ’Elevator to the Gallows’. Siden har han haft succes med film fra Frankrig som ’Kold ild’, ’Uroligt hjerte’ og ’Vi ses igen’. Men når man siger klassikere inden for fransk film, så er der en helt bestemt gruppe, man ikke kommer udenom. Fransk film er filmhistorisk næsten synonym med den franske nybølge. Det var en gruppe af revolutionære instruktører, der ikke bare redefinerede film fra Frankrig, men film fra hele verden. Deres banebrydende franske film var kendetegnet ved en særligt opbrud i den klassiske tænkning inden for klipning, historiefortælling og kameraarbejde. Fra den franske nybølge kan nævnes instruktører som Jean Luc Godard med en fransk film som ’Livet skal leves’ eller Alain Resnais med franske film som ’Hiroshima, min elskede’ eller ’Min onkel fra Amerika’. I sidstnævnte film fra Frankrig spilles hovedrollen af en af de største skuespillere i fransk film, nemlig Gerard Depardieu, som også kendes fra de folkekære franske film om Asterix og Obelix.
Nyklassikere
Selvom mange anser den franske nybølge som fransk films storhedstid, så har det absolut ikke skortet på fantastiske film fra Frankrig lige siden. Hvert eneste år kommer der nye franske film af enorm kvalitet, og der er efterhånden en god pulje franske film, man med god samvittighed kan kalde for nyklassikere. Bare i løbet af 10erne har vi fået fremragende franske film om kærlighed som ‘Adeles liv’, der vandt guldpalmerne i 2013, og ‘Smagen af rust og ben’ med Marion Cottillard, der i den grad har transcenderet fransk film og er blevet en international skuespilsstjerne. Ingen af de to film fra Frankrig blev dog en publikumssucces på linje med ‘De urørlige’, der blev den bedst indtjenende franske film i verden i mange, mange år. Den livsbekræftende franske film om en lam rigmand, der opbygger et unikt venskab med sin fattige passer, har sågar fået et remake, så den nu ikke blot er en fransk film, men ogsåen amerikansk. Hvis vi går lidt længere tilbage i tiden har vi også fået nyklassiske film fra Frankrig såsom ‘Delikatessen’, ‘Amelie fra Montmartre’ og den brutale ‘Hadet’ om de parisiske forstæder, hvor en ung Vincent Cassel for alvor slog internationalt igennem. Han må også siges at have vokset sig ud over grænserne for fransk film, og kan fx ses som skurken i Oceans 12.
Auteurs
Andre af de store franske film fra de sidste 30 år er kommet fra globalt anerkendte instruktører. En af de helt store personer i den kategori inden for fransk er selvfølgelig Luc Besson. Han slog igennem helt tilbage i 1985 med den franske film ‘Subway’, fulgte op med ‘The Big Blue’ i 1989, før han fik sit helt store internationale gennembrud med lejemorder filmen fra Frankrig ‘Nikita’ fra 1990. Herefter var fransk film ikke længere nok for Luc Besson, der tog sit talent med til Hollywood og lavede endnu en lejemorderfilm, nemlig ‘Leon’, der nok ikke helt kan betegnes som en fransk film, men hvis hovedrolle også spilles af en af de helt store skuespillere fra franske film, Jean Reno, der også kendes fra en knap så fransk film som ‘Da Vinci Mysteriet’. En anden såkaldt auteur fra fransk film er Gaspar Noë, der blandt andet har lavet den franske film ‘Enter the Void’, men samtidig har en fransk film frisk fra fad i den syrede ‘Love’ fra 2018. Med den tredje auteur snyder vi en smule, fordi han ikke selv er franskmand, men har haft enorm indflydelse på fransk film. Det er østrigeren Michael Haneke, der har lavet eminente franske film som ‘Amour’, ‘Kode ukendt’, ‘Pianisten’ og senest ‘Happy End’.
Franske ikoner på franske film
Hvis der er en anden ting, franskmænd er gode til, så er det at fejre sine egne. Derfor er de selvølgelig også gode til at lave franske film om franske ikoner, om det så er fransk film i form af dokumentarer eller spillefilm. Man kunne for eksempel tage en fransk film som ‘Spurven’, der fortæller den smertelige historie om Franrigs største sangerinde Edith Piaf. Eller det kunne være en fransk film som ‘Yves Saint Laurent’ - du ved, ham med parfumen. Eller for filmnørderne, der både kan lide amerikansk og fransk film, kan man snuppe dokumentaren ‘Truffaut and Hitchcock’, hvor de to ikoniske instruktører diskuterer filmmediets magi. Uanset hvad er der nok at gå i gang med for både filmelsker og frankofile, der bare ikke kan få nok af alle slags franske film. Det hele er samlet til dig lige her på Blockbuster, fordi vi elsker ALLE film - også de franske!
