Alien
Den første film i filmserien havde premiere tilbage i 1979 og er en science fiction/gyser-film instrueret af Ridley Scott. Filmen bygger på en historie af Dan O’Bannon og Ronald Shusett og blev en stor succes i biograferne verden over. Siden er der blevet produceret i alt syv film i serien, inkl. ’Alien vs Predator’-filmene, hvoraf den seneste er ’Alien: Covenant’ fra 2017.
Filmene leger med og udfordrer vores frygt for fremmede og skrækindjagende organismer og er perfekt til dig, som godt kan lide at se film, der får nerverne til at sidde uden på tøjet. Rumvæsnerne er hverken appetitvækkende eller hyggelige at se på, og de vil helt sikkert vække nogle indre, frygtsomme følelser i dig – uanset om du elsker gyserfilm eller ej!
Begyndelsen på det hele
Hele filmserien og hypen omkring ’Alien’ starter med, at det kommercielle rumskib Nostromo er på vej hjem til Jorden igen efter en længere rejse til planeten Thedus.
Lasten på rumskibet består af ikke mindre end tyve millioner tons mineralsk malm, et raffinaderi og en besætning på syv mand, som alle er i blevet sat i dvaletilstand. Ud af ingenting modtager rumskibet et ukendt signal fra en måne, som rumskibet skal forbi undervejs på ruten.
Rumskibets besætning bliver vækket fra dvaletilstanden og bliver med ordre fra deres arbejdsgivere på Jorden beordret til at afkoble raffinaderiet, så de kan lande på månen. Da de lander, beslutter de sig for, at halvdelen af besætningen undersøger signalets kilde, og at resten bliver tilbage på rumskibet for at foretage reparationer på rumskibet.
De opdager imidlertid, at signalet kommer fra et fremmed og forladt rumskib. Her finder de nogle rester fra et ukendt rumvæsen. Besætningsmedlemmet Kane finder undervejs frem til et kammer på det forladte rumskib. Her finder han en masse fremmede æg, som ikke ligner noget, han før har set. Et af æggene frigiver et fremmed rumvæsen, som springer på og fastgør sig til ham.
De andre opdager det kort tid efter og forsøger forgæves at fjerne rumvæsnet fra hans ansigt. Rumvæsnet løsner senere sig selv fra ansigtet og bliver fundet død. Rumskibet bliver færdigrepareret og rejsen til Jorden genoptages.
Alt er dog ikke som det skal være, da Kane senere får voldsomme kramper. Pludselig springer et rumvæsen ud af hans brystkasse, som dræber ham med det samme og flygter ud i rumskibets afkroge.
Sådan starter den første film, som bliver startskuddet til hele otte film i serien – alle med fokus på de skrækindjagende rumvæsner, som hurtigt og effektivt er i stand til at slå mennesker ihjel.
Lej eller køb filmsamlingen hos Blockbuster
’Alien’ er bodyhorror-sci-fi på højeste niveau og kan få enhver til at gemme sig under dynen. Nu kan du både leje eller købe filmsamlingen hos Blockbuster.dk. Hos os betaler du kun for det, du får. Opretter du en profil, kan du se filmene en enkelt gang eller lige så mange gange, som du har lyst til. Find fredagsslikket frem, hent dynen og læn dig tilbage og nyd filmene. Bliver du efterfølgende bidt af at se film, kan du vælge mellem mere end 10.000 titler. Vi har både film og serier til enhver smag. God fornøjelse!