Om Trine Dyrholm
Trine Dyrholm (født 1972) er en kendt dansk sangerinde og skuespillerinde, og hun betragtes som en af Danmarks bedste. Hun er blandt andet bedst kendt for sin rolle i tv-serien, Arvingerne (2015), og hovedrollen i, En Soap (2007), Dronningen (2020) og Kollektivet (2006).
Karriere
Trine Dyrholm startede allerede sin karriere som skuespiller som 17-årig i 1990, hvor hun fik en hovedrolle i filmen, Springflod (1990). Hendes store succes i denne film førte til, at hun fik en rolle i spillefilmen, Casanova (1990). Året efter medvirkede hun i filmen, Cecilia (1991).
I 1996 blev Trine Dyrholm castet til en rolle i filmen De største helte (1996) af Thomas Vinterberg, og to år efter lavede de endnu en film sammen ved navn Festen (1998). Rollen, hun havde i Festen (1998), satte for alvor gang i hendes karriere i Danmark. Samme år fik Trine Dyrholm en lidt større rolle i DR1s dramaserie Taxa.
Ikke nok med at være skuespiller på skærmen, så har Trine Dyrholm også lagt stemmer til flere forskellige karakterer gennem sin karriere. Hun har blandt andet lagt stemme til hovedrollen ved navn Megara i den danske version af Disneys tegnefilm, Herkules (1997). Hun var også med til at synge på filmens soundtrack, hvor hun sang sangen: “Jeg er den samme som før”. Hun har også lagt stemme til den danske udgave af Kæledyrenes hemmelige liv (2016) som karakteren, Chloë, samt mange andre animationsfilm.
Trine Dyrholm har udover at have været med i film også stået på teaterscenen. Hun startede i 1995 med at optræde stykket En skærsommernatsdrøm på Grønnegårds Teatret. Samme år optrådte hun også med stykket I en kælder på Dr. Dantes Aveny. I 1996 spillede hun med i stykket Kunst og i 1997 stykket Paradis også på Dr. Dantes Aveny.
Hun har også optrådt på Østre Gasværk i eksempelvis rollen som Julie i Romeo og Julie i 1999. På Bellevue Teatret har hun medvirket i Anders og Peter Lund Madsens show ved navn, Mr. Nice Guy, i årene 2004 - 2005, hvor hun også sang tre sange, der senere blev udgivet på hendes EP. I 2005 debuterede Trine Dyrholm også på Det Kongelige Teater med stykket, Hotel Strindberg.
Priser
Trine Dyrholm har vundet og er blevet nomineret til flere forskellige priser gennem sin karriere. I 1991 vandt hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i filmen, Springflod (1990). Hun vandt samme pris i 2006 for sin rolle i Fluerne på væggen (2005) og igen i 2007 for rollen i En Soap (2006).
I 2011 vandt hun Robert-prisen for årets kvindelige hovedrolle for sin rolle i filmen, Hævnen (2010), og to år senere vandt hun samme pris for hovedrollen i Den skaldede frisør (2012). I 2016 vandt hun Svendprisen for årets bedste kvindelige skuespiller i filmen, Kollektivet (2016).
Trivia
I 1987 optrådte og deltog Trine Dyrholm som blot 14-årig med sit band ved navn, Trine and the Moonlighters, i Dansk Melodi Grand Prix med sangen, Danse i måneskin, hvor de kom på en tredjeplads.
Trine Dyrholm var faktisk dengang i 1987 den yngste deltager ved Dansk Melodi Grand Prix nogensinde.
Privatliv
Trine Dyrholm er datter af Arne Dyrholm, der er folkeskolelærer, og af Lisbeth Dyrholm, der også er folkeskolelærer. Hun blev født i Odense i 1972 og voksede op på Fyn sammen med sin søster ved navn Helle. Trine Dyrholm blev uddannet ved Statens Teaterskolen i 1991 til 1995.
I nogle år var hun kæreste med teaterchefen og skuespilleren, Lars Kaalund. Efterfølgende blev hun i stedet kæreste med teaterinstruktør og koreograf, Niclas Bendixen, og i 2009 blev de forældre til en dreng.
Fakta
- Navn: Trine Dyrholm
- Fødselsdato: 15. april 1972
- Fødested: Odense, Danmark
- Nationalitet: Dansk
- Forældre: Arne Dyrholm og Lisbeth Dyrholm
- Søskende: Helle Dyrholm
- Børn: Aksel Bendixen