Om Tom Holland
Tom Holland (født 1996) er en engelsk skuespiller. Han er blandt andet bedst kendt for sin rolle som karakteren, Peter Parker, i både Spider-Man filmserien samt andre Marvel-film, hvor karakteren Peter Parker optræder, såsom filmene, Captain America: Civil War (2016) og Avengers: Infinity War (2018).
Karriere
Tom Holland startede sin karriere som skuespiller på teaterscenen. Hans første stykke var Billy Elliot the Musical (2008) i West End i London. Nogle år senere havde han sin debut på en spillefilm. Han fik en rolle i The Impossible (2012), som kickstartede hans karriere inden for filmbrancen, da han fik meget ros for sin optræden.
Efter sin rolle i filmen The Impossible (2012), fik Tom Holland en række roller i forskellige film og tv-serier såsom filmene How I Live Now (2013) og In the Heart of the Sea (2015).
I 2015 fik Tom Holland sin store rolle som Peter Parker i Spider-Man filmserien, og som var det helt store gennembrud i sin karriere. Han debuterede først sin rolle i Marvel-filmen, Captain America: Civil War (2016). I 2017 fik han sin selvstændige film som Peter Parker med filmen, Spider-Man: Homecoming (2017).
Tom Holland blev igen set i rollen som Peter Parker i filmen, Avengers: Infinity War (2018), og i denne films fortsættelse, Avengers: Endgame (2019). I 2018 startede optagelserne til den næste Spider-Man film, hvor Tom Holland igen havde hovedrollen som Peter Parker. I 2019 blev filmen udgivet, som havde navnet, Spider-Man: Far From Home (2019).
Priser
Tom Holland har vundet og er blevet nomineret til flere forskellige priser for sin optræden i film. I 2013 vandt han London Critics Circle Film Awards’ pris for Young British Perfomer of the Year for sin rolle i filmen, The Impossible (2012), som var med til at kickstarte hans karriere som skuespiller. Også for sin rolle i filmen, The Impossible (2012), vandt Tom Holland i 2012 prisen, Spotlight Award, fra Hollywood Film Awards.
I 2017 vandt Tom Holland en BAFTA Award som Rising Star. I 2019 fik han People’s Choice Awards’ pris for Favorite Action Movie Star for sin kendte rolle som Peter Parker i filmen, Spider-Man: Far from Home (2019).
Trivia
Tom Holland blev fakstisk til at begynde med castet til rollen som Seaplane McDonough/Alex i filmen, Jumanji: Welcome to the Jungle (2017). Men grundet optagelser til filmen, Spider-Man: Homecoming (2017), og dermed et travlt skema måtte han droppe ud af filmen, hvorefter Nick Jonas overtog rollen.
På et tidspunkt i starten af sin karriere og i slutningen af sine teenageår, hvor hans karriere var lidt stillestående, blev Tom Holland sendt til Cardiff i Wales af sin mor. Her skulle han begynde på tømrerskole, som en plan B, hvis skuespillerkarrieren ikke ville lykkes. Han blev i Wales i kun omkring otte uger, da han blev kaldt tilbage til en audition, og han blev altså ikke færdig med kurset på skolen.
Privatliv
Tom Holland voksede op i London, hvor han gik i skole i Donhead, hvorefter han tog videre på Wimbledon College indtil december 2012. Herefter startede han på The BRIT School for Performing Arts and Technology i Corydon.
Tom Holland er søn af Nicola “Nikki” Elizabeth Frost, som er en fotograf, og Dominic Holland, der er en komiker og forfatter. Han har også tre yngre brødre, hvoraf to af dem er tvillinger ved navn Harry og Sam. Den yngste i søskendeflokken hedder Patrick.
Både Tom Holland og hans tre yngre brødre er alle med til at støtte The Brothers Trust, som er en britisk velgørenhedsorganisation, som indsamler penge til flere forskellige velgørende formål.
Fakta
- Navn: Tom Stanley Holland
- Fødselsdato: 1. juni 1996
- Fødested: Kingston upon Thames, London, England
- Nationalitet: Englsk
- Forældre: Nicola Elizabeth Frost og Dominic Holland
- Søskende: Harry Holland, Sam Holland og Patrick Holland
- Børn: Ingen