Sandra Bullock

Om Sandra Bullock

Den amerikanske skuespillerinde, Sandra Annette Bullock (1964), er blandt andet kendt for sin præstation i The Blind Side (2009), The Proposal (2008), Miss Congeniality (2000) og Speed 2 (1997). Hun er en særdeles succesfuld skuespillerinde, som i 2005 fik en stjerne på Hollywoods Walk of Fame.

Hun er datter af tyske, Helga Meyer, som var en kendt tysk operasangerinder og John Bullock, som var en kendt amerikansk stemmetræner.

Karriere

Bullock boede de første 12 år af sit liv i Tyskland, hvor hun begyndte at synge. Derefter flyttede hun sammen med resten af familien til USA, hvor hun begyndte at studere drama på East Carolina University. Hun fandt sig aldrig til rette på studiet, og derfor droppede hun ud og tog til New York for at indfri sin drøm om at blive skuespiller.

I lang tid kunne hun ikke slå igennem i New York, men så flyttede hun til Hollywood, hvor hun fik tilbudt en række mindre roller, inden hun fik sine første vigtige roller i film som Demolotion Man (1993) og Speed (1994). I 2000 spillede hun en rolle som FBI-agent i filmen, Agent Catwalk, som blev et kæmpe hit i USA, og hun blev nomineret til en Golden Globe for sin præstation. Det var her, hun fik sit gennembrud, og siden da har hun haft masser succes med hovedroller i flere store amerikanske film.

Hun var en alsidig skuespiller, som har haft filmroller i stort set alle genrer, og hendes store talent er blevet anerkendt med flere forskellige priser.

Priser

Sandras Bullocks popularitet og succes blev i 2005 understreget og anerkendt med en stjerne på Hollywoods Walk of Fame. I 2009 var der premiere på filmen, The Blind Side, hvor Bullock spillede hovedrollen. Kort efter vandt hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i samme film. Hendes præstation i filmen var noget helt særligt, og hun blev endnu en gang hædret med en pris - denne gang en Golden Globe. I 2019 vandt Bullock prisen for den mest skræmmende optræden ved årets MTV Movie and TV Awards. Hun vandt prisen for sin rolle i filmen, Bird Box.

Trivia

I 2005 blev Bullock gift med rockertypen, Jesse G. James, som er kendt fra Discoverys show, Monster Garage. Det var til stor forundring for mange, og ægteskabet fik meget opmærksomhed, inden det endte i 2010.

Privatliv

Sandra Bullock blev født d. 26.juli 1964 i Washington D.C, hvorefter familien flyttede til Tyskland. Hendes søster, Gesine Bullock-Prado (1970), er en kendt konditor, TV-personlighed og forfatter. Desuden har Bullock adopteret de to børn, Louis Bullock og Laila Bullock.

Fakta

  • Navn: Sandra Annette Bullock
  • Fødselsdato: 26.juli 1964
  • Fødested: Washington D.C
  • Nationalitet: Amerikansk
  • Forældre: Helga Meyer og John Bullock
  • Søskende: Gesine Bullock-Prado
  • Børn: Louis Bullock og Laila Bullock
Loading spinner