Om Johnny Depp
Johnny Depp (født 1963) er en kendt amerikansk skuespiller. Han er bl.a. bedst kendt for sine skøre roller som Jack Sparrow i Pirates of the Caribbean filmserien, Willy Wonka i Charlie og Chokoladefabrikken (2005), Fantastic Beasts filmserien samt mange flere. Han bliver betragtet som en af verdens største filmstjerner.
Karriere
Johnny Depp startede sin karriere som skuespiller i 1980’erne, hvor hans første filmrolle var i gyserfilmen, A Nightmare on Elm Street (1984). Han blev et teenageidol efter hans medvirken i tv-serien, 21 Jump Street (1987).
I 1990 fik Johnny Depp en rolle i filmen Edward Scissorhands (1990), som fik stor succes. Herefter blev han en af de førende Hollywood skuespillere. I 1994 havde han hovedrollen i filmen Ed Wood (1994).
I de efterfølgende år fik Johnny Depp flere roller i forskellige film, og han fortsatte med at vise sit store talent. I 2003 blev han castet til hovedrollen, Captain Jack Sparrow, i Walt Disneys filmserie, Pirates of the Caribbean, som efterfølgende blev meget populær over hele verden.
I 2004 fik han en rolle i filmen, Finding Neverland (2004). Det efterfølgende år medvirkede han i filmen, Charlie og Chokoladefabrikken (2005), hvor han fik rollen som den skøre Willy Wonka. Hans talent for at spille en skør og anderledes rolle viste sig også i hans rolle som Den gale hattemager i Alice i Eventyrland (2010).
Senere i sin karriere i 2016 fik han rollen som Gellert Grindelwald i Fantastic Beasts filmserien, der er baseret på Harry Potter universet og er verdenskendt. I 2017 medvirkede han i filmatiseringen af Agatha Christies bog, Mordet på Orientekspressen, hvor han fik rollen som Edward Ratchett.
Johnny Depp har medvirket i utallige film både som skuespiller og som stemmelægger i animationsfilm såsom Mesterdetektiven Sherlock Gnomes (2018), og han har år efter år udvist sit store talent.
Priser
Johnny Depp har været nomineret og vundet flere forskellige priser. Han har været nomineret til tre Oscars. I 2008 vandt han en Golden Globe pris for bedste mandlige skuespiller i en film - musical eller komedie for sin rolle som Sweeney Todd i The Demon Barber of Fleet Street (2007).
I 2003 vandt han prisen for årets skuespiller fra Hollywood Film Awards. Han har også vundet årets skuespiller i 1996 fra London Critics Circle Film Awards. Ikke nok med dette har han vundet en Screen Actors Guild Award i 2004 for bedste mandlige hovedrolle.
Trivia
Johnny Depp modtog i 1999 en Hollywood Walk of Fame stjerne, som man kan se på gaden Hollywood Boulevard i Los Angeles.
Johnny Depp har pr. 2020 været nomineret til 3 Oscars, nomineret til 49 andre priser og vundet 31 andre priser.
Han lærte faktisk også fransk således, at han kunne tale med forældrene til Vanessa Paradis, der var hans kæreste og kone i en periode.
Privatliv
Johnny Depp blev født i Owensboro, Kentucky i USA, og igennem hans barndom flyttede han flere gange. Han er søn af Betty Sue Palmer, som var tjener, og John Christopher Depp, der var civilingeniør. Han har også 3 ældre søskende, og hans forældre blev skilt, da han var 15 år.
Han droppede ud af Miramar High School et år efter forældrenes skilsmisse, da han ønskede at blive en rockstjerne.
Johnny Depp har haft flere romantiske fohold igennem sin karriere. Han har blandt andet været kærester med Kate Moss. Han blev også gift med den franske skuespillerinde og sangerinde, Vanessa Paradis, som han fik to børn med ved navn Lily-Rose Melody Depp og John “Jack” Christopher Depp III.
Fakta
- Navn: John Christopher Depp II
- Fødselsdato: 9. juni 1963
- Fødested: Owensboro, Kentucky, USA
- Nationalitet: Amerikansk
- Forældre: Betty Sue Palmer og John Christopher Depp
- Søskende: Daniel Depp, Christi Dembrowski, Deborah J. Depp
- Børn: Lily-Rose Melody Depp og John “Jack” Christopher Depp III