Joaquin Phoenix

Om Joaquin Phoenix

Joaquin Phoenix er født tilbage i 1974 i Puerto Rico og er amerikansk skuespiller og producent. Han er mest kendt for sin rolle som Arthur Fleck i Joker (2019) og sin rolle som Commodus i den legendariske film, Gladiator (2000). Joaquin Phoenix har spillet store roller i mange film og serier siden starten af 80'erne, hvor hans første tv-film var Six Pack (1983).

Karriere

Efter at have spillet en rolle i den film, deltog han i løbet af 80'erne i en række af forskellige film og serier såsom Russkies (1987), Secret Witness (1988) og Parenthood (1989). I 90'erne fortsatte han med at deltage i mange større film såsom Inventing the Abbots (1997), Clay Pigeons (1998) og 8MM (1999), hvor han for alvor fik slået sit navn fast. Det gjorde han i den grad også i starten af det nye årtusinde, hvor han indledte med at spille med i en af de mest legendariske og kendte film nogensinde: Gladiator (2000), som også indbragte priser til filmen. Denne optræden fulgte han op på med flere film blandt andet inkluderende Signs (2002), Ladder 49 (2004) og Two Lovers (2008). Han har sågar spillet filisofiprofessor i Irrational Man (2015), traumatiseret krigsveteran i You Were Never Really Here (2017) og hovedperson i Joker (2019), som han er blevet hyldet meget for. Mange vil kende til hans karakteristiske, seriøse og overbevisende skuespil, han har præsteret gennem flere årtier, og han har evnen til at bære en film på sine skuldre.

Priser

Joaquin Phoenix har vundet over 60 priser og blevet nomineret over 160 gange. Han vandt en Oscar som bedste hovedrolle for sin rolle i Joker (2019). Han blev nomineret to gange for bedste hovedrolle og en gang nomineret som bedste birolle for rollen i Gladiator (2000). Han har vundet og er blevet nomineret et utal af gange ved Golden Globe prisuddeling, BAFTA Awards og mange andre awards.

Trivia

Som fireårig ønskede han et navn mindende om sine søskendes, som hedder henholdsvis River og Rain. Grundet sin egen og sin fars interesse for blade, besluttede han sig for at hedde Leaf Phoenix. Han tog sit gamle navn tilbage i starten af 1990'erne. Derudover bryder han sig ikke om at læse presseomtale eller reviews om ham selv.

Privatliv

Joaquin Phoenix, som blev født som Joaquin Rafael Bottom, har tre søstre: Rain Phoenix, Liberty Phoenix og Summer Phoenix samt en bror: River Phoenix. Han er søn af John Lee Bottom og Arlyn Phoenix, som dog er blevet skilt. I 2016 blev han kæreste med den amerikanske skuespiller, Rooney Mara. I forhold til mærkesager har han trådt i moderens fodspor og blevet social aktivist, hvor han støtter grupper såsom Amnesty International og HEART.

Fakta

  • Navn: Joaquin Phoenix
  • Fødselsdato: 28. oktober 1974
  • Fødested: San Juan i Puerto Rico
  • Nationalitet: Ammerikansk
  • Forældre: John Lee Bottom og Arlyn Phoenix
  • Søskende: Rain Phoenix, Liberty Phoenix, Summer Phoenix og River Phoenix
  • Børn: Ingen
Loading spinner