Om Dan Aykroyd
Dan Aykroyd (f. 1952) er en amerikansk-canadisk skuespiller, musiker, komiker og manuskriptforfatter. Han havde sit første store gennembrud i 70’erne som medvirkende i Saturday Night Live, som er et amerikansk TV-program - sendt siden 1975. Herefter teamede han op med John Belushi og skabte filmen The Blues Brothers (1980) og opnåede senere stor kommerciel succes med komedien Ghostbusters (1984). Disse blev kimen til hans sprudlende karriere.
Karriere
I 1969 startede Aykroyd på Carleton University med hovedfag i kriminologi og sociologi, men han droppede ud, før han færdiggjorde uddannelsen. Efterfølgende arbejdede han som komiker på forskellige canadiske natklubber - blandt andet Club 505 i Toronto - i mange år. Han arbejde med improviseret komik med Second City Stage Troupe i Toronto og begyndte herefter sin skuespillerkarriere på Carleton University med skolens teatergruppe Sock’n’Buskin. I 1998 modtog Aykroyd faktisk et æresdoktorat fra Carleton University og blev udnævnt til Member of the Order of Canada i 1998.
Efter at have arbejdet på Saturday Night Live i mange år, begyndte Aykroyd nu at medvirke en en række af film. Hans første tre film var med Belushi ved sin side; 1941 (1979) instrueret af Steven Spielberg, The Blues Brothers (1980), hvilken han var medmanuskriptforfatter på sammen med John Landis, og Neighbors (1981). Af de tre film, var The Blues Brothers den største succes.
I de tidlige 80’ere begyndte Dan Aykroyd at arbejde på et manuskript til filmen Ghostbusters (1984), hvilken oprindeligt var inspireret af hans store fascination for parapsykologi. Det er pr 2020 hans største bedrift karrieremæssigt.
Gennem årene har Aykroyd været med i en række film og serier, der blandt andet tæller: Spies Like Us (1985), Dragnet (1987), Ghostbusters II (1989), Driving Miss Daisy (1989), Nothing But trouble (1991) og Getting Away With Murder (1990). De senere år i hans karriere har han dog haft mindre roller i diverse film. Han har blandt andet lagt stemme til filmen Antz og Yogi Bear samt været gæstestjerne i Family Guy. Hans karriere har alt i alt budt på mange forskellige store og små roller.
Trivia
Aykroyd mødte første gang Belushi i en klub, Aykroyd hyppigt frekventerede. Her havde Aykroyd sørget for at sætte en blues-plade på som baggrundsmusik, og det vakte interesse hos Belushi, som egentlig mest var til heavy metal. De to begyndte at tale om de mange nuancer i blues, hvilket i sidste ende førte til dannelsen af deres Blues Brothers-karakterer.
Privatliv
Dan Aykroyd er søn af Fransk-canadiske Lorraine Hélène og Samuel Cuthbert Peter Hugh Aykroyd, og han kom til verden i 1952. Siden 1983 har han været gift med Donna Dixon, som han pr. 2020 har tre døtre med.
Fakta
- Navn: Daniel Edward Aykroyd
- Fødselsdato: 1. juni 1952
- Fødested: Ottawa, Ontario, Canada
- Nationalitet: Canadisk
- Forældre: Lorraine Hélène og Samuel Cuthbert Peter Hugh Aykroyd
- Søskende: Peter Aykroyd
- Børn: Danielle Aykroyd, Belle Kingston, Stella Irene August