Nissebanden
Sæson 1
Julemanden har mistet sit gode humør, så Agent A38 sætter Nissebanden, bestående af Lunte, Gemyse, Pil og Hr. Mortensen, på sagen. Missionen består i at finde de fire ting, som julemandens gode humør består af: En fryd for øjet, en kildren i næsen, en liflen for øret og en rislen ned ad ryggen. Men tingene går ikke helt efter planen, og hele missionen er i fare. Vil det lykkes nissebanden at hjælpe julemanden med at få sit gode humør igen, eller ender det med at de alle bliver overflyttet til afdelingen for vatnisser? Følg med i de 24 afsnit og få svaret.