Krummernes Jul
Sæson 1
Det er december, og hele Danmark er klar til at fejre jul. Men for én (næsten) helt almindelig familie er julen kommet som en stor overraskelse.
Vi snakker selvfølgelig om Familien Krumborg – bedre kendt som Krummerne. Krummefar vil gerne holde jul, men det vil storesøster Stine ikke! Krummemor vil holde en gør-det-selv jul, mens Krumme har travlt med at bevise at, julemanden findes.
Lillebror Grunk skriver breve til Julemanden hver dag, men fordi han er den eneste, har julemanden svært ved at komme i julehumør. Gamle Fru Olsen har også juleplaner, som traditionen tro involverer den hårdtprøvede vicevært, Svendsen. Nemmere bliver det ikke, da julemanden finder ud af, at løsningen på hans manglende julehumør måske skal findes hos Krummerne. Dette er den lange (uforkortede) udgave af Krummernes jul.