Tim Burton

Om Tim Burton

Tim Burton (f. 1958) er en amerikansk filminstruktør, der fik sit store gennembrud med at instruere filmen Batman (1989). Derudover kan han bryste sig af at have instrueret film som Edward Saksehånd (1990), Charlie og Chokoladefabrikken (2005) samt Sweeney Todd (2007).

Gennem hele sit liv har han interesseret sig for at tegne, læse digte af Edgar Allan Poe og se gyserfilm, og derfor er hans film også kendte for deres dystre udtryk.

Karriere

Tim Burton blev i 1980 tildelt et stipendium hos Disney, hvor han efterfølgende gik i lære som animator i deres studie. Disney anerkendte hurtigt Burtons talent, hvorfor han i 1992 fik lov at instruere Vincent (1992), som han efterfølgende vandt mange priser for. I 1988 blev han præsenteret for manuskriptet til Beetlejuice (1988), som efterfølgende cementerede hans navn som Hollywoodinstruktør.

På grund af den store succes med Beetlejuice, betroede Warner Bros Burton rollen som instruktør af Batman (1989), som er en film baseret på en meget populær tegneserie af samme navn. Filmen har stjerner som Michael Keaton og Jack Nicholson i hovedrollerne, og den blev årets bedste økonomiske film, og blev desuden Burtons største Box Office-hit pr. 2020.

Fordi Burtons første film høstede stor anerkendelse, fik han lov at instruere lige den film, han gerne ville. Og det blev til Edward Saksehånd (1990), som blev en af hans mest følsomme og kunstneriske film, som også blev hans første film af mange med skuespilleren Johnny Depp.

Senere kom Burtons filmkatalog til at tælle anmelderroste film som: Sleepey Hollow (1999), Planet of the Apes (2001), Big Fish (2003) og Charlie og Chokoladefabrikken (2005).

Priser

I 2007 vandt Tim Burton prisen National Board of Review for Best Director for filmen Sweeney Todd (2007). Han blev desuden stemt ind som nummer 49 over Greatest Director of all time af Entertainment Weekly.

Trivia

Tim Burton har en stor interesse for klovne, og derfor vil man ofte i hans film se netop klovne eller referencer til dem. Udover sin interesse for klovne, elsker han også at tegne. Derfor bærer han altid en lommebog og små vandfarver med sig - hvor end han går.

Privatliv

Tim Burton brugte det meste af sin barndom på at tegne, hvorfor han er uddannet fra California Institute of the Arts. Han har gennem tiden dannet par med Lena Gieseke samt skuespiller Lisa Marie, men da han mødte skuespilleren Helena Bonham Carter, slog han sig imidlertid ned og fik to børn med hende. De danner ikke længere par.

Fakta

  • Navn: Timothy Walther Burton
  • Fødselsdato: 25. august 1958
  • Fødested: Burbank, California
  • Nationalitet: Amerikansk
  • Forældre: Jean Burton og William “Bill” Burton
  • Søskende: Daniel Burton
  • Børn: Billy Raymond Burton (2003) og Nell Burton (2005)
Loading spinner