Om Anders Refn
Anders Refn (f. 1944) er en dansk manuskriptforfatter, filmklipper og filminstruktør. Ydermere er han kendt for at have instrueret flere episoder af tv-serier. Han fik sin debut som instruktør med filmen Strømer (1976). Derudover har han haft et meget tæt samarbejde med Lars Von Trier, og har blandt andet fungeret som instruktørassistent på Dancer in The Dark (2000), Dogville (2003) Og The House That Jack Built (2018).
Karriere
Anders Refn blev i 1969 uddannet på Den Danske Filmskole, og han har om nogen haft en usædvanlig karriere, hvor han har instrueret fire tematisk forbundne film og klippet mere end 90 spillefilm samt en lang række kortfilm og dokumentarfilm.
I sin karriere har han blandt andet samarbejdet med prominente instruktører som Lars Von Trier, Jørgen Leth, Omar Shargawi, Sally Porter, Morten Arnfred og Bent Harmer, og især Lars Von Trier har han et tæt samarbejde. Samarbejdet med Trier har givet Refn mulighed for at klippe succesfulde film som Breaking The Waves (1996) og Antichrist (2009). Derudover har han været assisterende instruktør på Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003), Melancholia (2011), Nymphomaniac (2013) og The House That Jack Built (2018).
Anders Refn har instrueret danske film som Strømer (1976), Slægten (1978) og Sort Høst (1993), som alle er historiske dramaer. Herunder også filmen om anden verdenskrig, De forbandede år (2019), som er hans fjerde spillefilm.
Udover at være aktiv klipper og instruktør har Refn også haft adskillige formand- og bestyrelsesposter i dansk filmregi. Han har været formand for Danske Filminstruktører (1991-1992) samt bestyrelsesmedlem i Det Danske Filminstitut (1994-1997), Niels Wessel Bagges Art foundation (1992-2014), Grand Teatret A/S (2003-2009), Danske filminstruktører og afslutningsvis vicepræsident i FERA - The Association of European Film Directors.
Priser
I 2004 modtog Anders Refn en Æres-Bodil for sin samlede indsats i dansk film. Desuden modtog han en Robert for sin klipning i Breaking the Waves (1997). Pr. 2020 har han modtaget seks Bodil-priser og 12 Robert-priser for sit arbejde i Dansk Film.
Trivia
Anders Refn har en søn, som har valgt at gå i sin fars fodspor. Nicolas Winding Refn hedder han, og i 1996 fik han sit gennembrud med sin debut, spillefilmen Pusher (1996).
Privatliv
Siden sin uddannelse fra Den Danske Filmskole har Refn været konstant aktiv på den danske filmscene. På dagen for sin 75 års fødselsdag begyndte han indspilningerne til filmen De Forbandede År, som han har arbejdet på i mange år. Refn er far til Vanja Emilie Refn og Nicolas Winding Refn.
Fakta
- Navn: Anders Refn
- Fødselsdato: 8. april 1944
- Fødested: København
- Nationalitet: Dansk
- Forældre: Helge Refn og Ingegerd Munck af Rosenschiöld:
- Søskende: Peter Refn:
- Børn: Nicolas Winding Refn og Vanja Emilie Refn