Zero Days
Et hemmeligt cyber-angreb lanceret af USA og Israel mod et atomanlæg i Iran udløste en skadelig computerkode, der fik uforudsete konsekvenser. Den såkaldte Stuxnet-virus infiltrerede sit forudbestemte mål - men spredte samtidig infektionen, der i sidste ende afslørede sårbarheder i systemet, der potentielt kan true hele planetens sikkerhed. Få indblik i en voksende verden af digital krigsførelse i dokumentarfilmen Zero Days.