Zack Snyder’s Justice League
Efter flere år får vi nu endelig Zack Snyders vision for Justice League-filmen
Var du en del koret, der syntes, at Justice League-filmen fra 2017 var en tand undervældende og havde lidt for meget af en rapkæftet Marvel-vibe kørende? Hvis ja, får du her et alternativt take på filmen. Zack Snyder’s Justice er instrueret af Zack Snyder, kendt for film som ”300” (2006) og ”Watchmen” (2009). Snyder var oprindeligt instruktør på 2017-filmen, men faldt fra og blev erstattet af Josh Whedon, der trak sin erfaring med Marvels filmunivers med sig. Snyder fik derfor aldrig sin egen vision for Justice League eksekveret – før nu, efter års intenst pres fra Snyders fans.
Filmen følger jordens største superhelte i form af Batman (Ben Affleck), Wonder Woman (Gal Gadot), Aquaman (Jason Momoa), The Flash (Ezra Miller) og Cyborg (Ray Fisher). Plottet tager sit afsæt kort efter Supermans (Henry Cavill) død i ”Batman v. Superman: Dawn of Justice”-filmen, hvor Batman er ved at samle et team af folk med superkræfter for at stoppe en invasion fra rummet.
Vidste du at?
Ovre i USA har filmen fået en R-rating, hvilket gør Zack Snyder’s Justice League til den anden film i DC’s nyere filmunivers, der ikke må ses af amerikanere under 17 år uden en ældre ledsager. Den første film med en R-rating var ”Birds of Prey” fra 2020 med Margot Robbie som Harley Quinn.
Trivia
Snyder nægtede at blive betalt for at færdiggøre denne film, da han så til gengæld ville få så meget kontrol over filmen som muligt. Efter sigende så han aldrig 2017-versionen, da hans kone og instruktøren Christopher Nolan advarede ham om, at det ville knuse hans hjerte at se den film.
Citat
Batman: ”I had a dream, almost like a premonition, that there’s an attack coming. I need warriors – I’m building an alliance to defend ourselves.”
Se filmen
Er du til sinds at se Justice League-filmen, tusindvis af fans har hungret efter, siden 2017-filmen ikke formåede at stille sulten? Zack Snyder’s Justice League er måske det, du har ledt efter. Har du ikke hørt om noget af dramaet omkring den første film før, kan du sætte dig tilbage og nyde, hvad der er blevet markedsført som den overlegne version, hjemme i din sofa. Køb eller lej filmen inde på blockbuster.dk. Ved leje får du 48 timer til at se filmen, mens du ved køb har den for evigt.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.