You Should Have Left
Ferien, ingen drømmer om
I denne film bliver en ferie, der skulle have reddet et ægteskab, vendt på hovedet af mørke og uhyggelige kræfter. Ægteparret Theo og Susanna beslutter sig for at tage på en ferie med deres seksårige datter Ella. Theo og Susannas ægteskab skranter. Theo er ikke en vellidt mand, da han tidligere er blevet beskyldt for at have druknet sin første kone. Dog er han blevet fundet uskyldig, men hans ry er plettet af hændelsen. Da den lille familie rejser til et øde hus i Wales, ligner det ved første øjekast det fredelige tilflugtssted, som de har brug for, hvis de skal finde hinanden igen. Det viser sig dog, at dette hus er alt andet end fredeligt. Ferien udvikler sig til et mareridt, hvor der bliver kastet nyt lys på fortidens mørke hændelser, og hvor husets mørke kræfter holder familien fanget.
Vidste du at?
Da Theo kigger på Susannas telefon, kan vi se, at netværksudbyderen er EE. Siden år 2012 har Kevin Bacon lavet reklamer for EE.
Trivia
Kevin Bacon, der spiller Theo, er i virkeligheden 27 år ældre end medskuespillerinden Amanda Seyfried, der spiller hans kone Susanna. Kevin Bacon debuterede som skuespiller i Delta-kliken tilbage i år 1978, syv år før Amanda Seyfried blev født. Han er særligt kendt for sit skuespil i den kendte film Footlose. Den havde premiere i år 1984, ét år før Amanda Seyfried blev født.
Citat
Theo: “Hey. You got to get to sleep, sweetie.”
Ella: “But there was a shadow on the wall.”
Theo: “I know it’s fun, but it’s time to sleep.”
Susanna: “I love your dark side, but she is six years old.”
Theo: “I got it.”
Susanne: “Can you tell her about Heaven next time?”
Theo: “You can’t sell what you don’t believe.”
Susanna: “I do it all the time.”
Goofs
Huset, som en stor del af filmen udspiller sig i, findes rent faktisk i virkeligheden. Dog har det rigtige hus kun én etage. I filmen har man tilføjet endnu en etage til huset, men det er i nogle scener blevet tydeligt, at man har glemt alt om den øverste etage.
Se filmen
Elsker du at se psykologiske thrillere, hvis handlinger du aldrig helt kan forudse? I denne film er der ikke noget, der er, som det umiddelbart ser ud til at være. Forbered dig på masser af overraskelser og uventede drejninger. Vil du se filmen? Så opret en gratis profil på Blockbuster i dag. Med en profil kan du leje og købe samtlige film på Blockbuster. Køber du filmen, kan du vende tilbage til den, lige når du vil. Lejer du den, har du ubegrænset adgang til den i to døgn.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.