Whisky Galore
Under 2. Verdenskrig oplever en lille by i Skotland - ligesom alle andre dele af Storbritannien - en meget alvorlig mangel på ressourcer, da nazisternes krigsindsats efterhånden har sat sine spor. Der er ikke mad nok til alle, men hvad værre var – der er heller ingen whisky. En nat under et rutinetjek af øens forsvar overværer øboerne et skibsforlis ud for kysten. Det rygtes hurtigt, at skibet måske kan indeholde forsyninger, der nu bare skal hentes i land. Men sikkerheden er høj, og der er blevet sendt spioner til øen for at stoppe al den slags ulovlig aktivitet. Whiskey Galore er baseret på virkelige hændelser og fortæller historien om, hvordan den lille by på den skotske ø Todday tog ansvar for konge, fædreland - og kærligheden til whiskey.