Where the Wild Things Are
Max, en temperamentsfuld og melankolsk 9-årig, føler ikke, at hans mor og storesøster giver ham nok opmærksomhed. I et raserianfald løber han hjemmefra og flygter ind i en fantasiskov, hvor syv vilde, pelsklædte krabater raver rundt og laver ballade. De udnævner Max til konge, men at holde sammen på tropperne og gøre alle tilfredse er slet ikke så let, som han tror.