Werevolves Within
Videospilsbaseret whodunit-mordmysterie med et overnaturligt twist
Gyserkomedien Werevolves Within er baseret på videospillet fra Red Storm Entertainment af samme navn. Filmen tager udgangspunkt i den lille by Beaverville. En kraftig snestorm og pludseligt opstået strømafbrydelse lammer hele byen og gør, at Beavervilles indbyggere samles i hytten ejet af Jeanine Sherman (Catherine Curtin). De får dog ikke lov til at ånde lettet op, for hurtigt går det op for indbyggerne, at der er en morder blandt dem – de finder nemlig liget af Jeanines mand udendørs.
Ikke nok med det bliver indbyggerne snart klar over, at nogen forårsagede strømafbrydelsen ved at ødelægge byens generatorer. Og den skyldige? Det skulle såmænd være en varulv, der gemmer sig i menneskeskikkelse blandt indbyggerne og venter på det rette tidspunkt at dræbe dem én for én.
Nu er det op til skovløberen Finn Wheeler (Sam Richardson) og postbuddet Cecily Moore (Milana Vayntrub) at finde varulven, før alle Beaverville-indbyggere har dræbt hinanden i ren paranoia.
Vidste du at?
Mishna Wolff skrev manuskriptet. Hun er kendt for sit humoristiske memoirer ”I’m Down” om det at vokse op som en økonomisk velstillet hvid pige i et meget fattigt afroamerikansk nabolag.
Trivia
Produktion og release af filmen har været plaget af et par problemer på grund af COVID-19-pandemien. Optagelserne startede i februar 2020, ca. én måned før pandemien for alvor tog fat, og det blev besluttet, at filmen skulle have et beskedent release og hurtigt komme på streaming.
Goofs
Forretningsmanden Sam Parker (Wayne Duvall), som ønsker at etablere en omstridt olieledning gennem Beaverville, kombinerer i en scene det at have en fakkel på sin armbrøst med det at have en natkikkert på hovedet. Ilden fra faklen ville i virkeligheden forpurre natkikkertens funktion.
Citat
Cecily Moore: ”Yeah, this town’s batshit.”
Se filmen
Kan du lide mordmysterier og varulve? Så er du heldig, for du får begge dele i en samlet pakke, når du ser Werevolves Within. Filmen kan du købe eller leje her på blockbuster.dk. Opret en gratis profil i dag og vælg så, om du vil købe filmen, så du altid kan vende tilbage til den, når du har behov for et godt grin, eller om du skal leje den for kun at se den hurtigt og så skubbe den fra dig igen.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.