War Room
Elizabeth og Tony's ægteskab er på randen af sammenbrud. Elizabeth føler, at den travle Tony, der tit er på forretningsrejser, langsomt er ved at glide væk fra hende og deres datter. I sit virke som ejendomsmægler besøger Elizabeth en dag den ældre Miss Clara, der straks fornemmer, at der er følelsesmæssig uro og ubalance i Elizabeths privatliv. Miss Clara viser Eliabeth ind i et lille skab, som hun kalder sit War Room - her skriver Miss Clara alle sine ønsker ned på små stykker papir og sætter dem på væggen. Da Elizabeth selv begynder at gøre det samme - i håbet om at kunne redde sit ægteskab - begynder der pludselig at ske mirakuløse ting. War Room er instrueret af Alex Kendrick, der tidligere har instrueret Fireproof og Courageous.