Volver
Sex, drama og mord er blot nogle af ingredienserne i Almodovars største biografsucces til dato! Her følger man Raimunda - en smuk, stærk og hårdtarbejdende kvinde, der bor i Madrid med sin teenagedatter og sin efterhånden permanent arbejdsløse mand, Paco. Da Raimunda en dag uforskyldt bliver involveret i et mord, ser hun ingen anden udvej end at tage sagen i egen hånd. En beslutning, som snart sætter fart i begivenhederne og kun kompliceres, da en gammel moster fortæller, hun har set Raimundas mor, som ellers var død ved en brand år tilbage! Resten af den gribende, humoristiske og fænomenalt farverige historie skal opleves.