Voksne mennesker
Voksne mennesker er en dramatisk komedie om graffiti-kunstneren Daniel, bagerpigen Franc, Morfar alias Roger, dommeren der ikke kan sove, og så en lille rund Fiat 500. Daniel, der lever af at male kærlighedserklæringer på bestilling på Københavns mure, er bestandigt på flugt fra parkeringsbøder, rudekuverter og politiet, og alligevel lever han et ubekymret liv, indtil han forelsker sig i den ligeså uansvarlige og charmerende Franc. Pludselig skal han træffe et meget voksent valg.