Vinterbrødre
To brødre knokler i en støjende og mørk kalkmine ved vintertid. Lillebroderen Emil er en trodsig særling, som de andre arbejdere mest tolererer på grund af hans storebror, den velfungerende Johan, og den hjemmebrændte sprit, som Emil fremstiller ved hjælp af kemikalier, han stjæler fra fabrikken. Da en kollega bliver forgiftet af at drikke alkoholen, spidser tingene endnu mere til for Emil. Det er islandske Hlynur Pálmasons danske spillefilmsdebut - et både beskidt og råt drama, hvor der også er plads til lidt absurd humor. Den prisvindende danske film Vinterbrødre er hævet over elementerne og er dirrende nærværende, vild og uafrystelig i sin fortælling om de to brødre. En poetisk og sansemættet fortælling om menneskets behov for at blive elsket og begæret.