Victoria
Den unge kvinde Victoria er rejst fra Spanien til Berlin for at leve livet. En aften i byen møder hun fire unge fyre, der straks inviterer hende med videre ud på eventyr i natten. Men det der skulle have været en sjov bytur, tager en uventet drejning for dem alle. Victoria er optaget i ét langt kameraskud, der uden afbrydelser kredser om Victoria og filmens øvrige medvirkende. Filmens fotograf Sturla Brandth Grøvlen blev belønnet med en Sølvbjørn på Berlinalen 2015 for sit arbejde.