Verdens bedste kok
I 8 år har kokken Rasmus Kofoed været besat af en drøm om at vinde Bocuse d'Or, det individuelle verdensmesterskab for kokke i finere gourmetmad. Filmen følger Rasmus Kofoed de sidste 6 måneder op til mesterskabet og kommer under huden på den 36-årige kok, og den fortæller historien om en besættelse og et job som minder mere om en elitesportsgren end noget andet. Den giver et sjældent indblik i en verden, hvor man oplever Rasmus og hans ekvilibristiske leg i køkkenet, og den viser, hvad det kræver af tid, passion og troen på sig selv for at opnå det ypperligste, nemlig at kunne konkurrere med verdens bedste kokke.