Nu kan du opleve det biografiske drama Van Gogh - Ved evighedens port, der handler om den kendte hollandske maler Vincent Van Gogh. Willem Dafoe (The Grand Budapest Hotel) har hovedrollen som kunstmaleren, der drager til Sydfrankrig for at finde sollys og inspiration til både livet og kunsten i den idylliske by Arles. Van Gogh bliver hjulpet igennem hverdagen af broderen Theo Van Gogh (Rupert Friend) og malervennen Paul Gauguin (Oscar Isaac). Opleve den succesrige danske skuespiller Mads Mikkelsen, som er med i filmen i rollen som præst.
Van Gogh - Ved evighedens port
Man skulle tro, at det er en stor mundfuld at tage til opgave at lave en biografisk film om en så omtalt personlighed som Vincent Van Gogh, der blandt andet er kendt for at have skåret sit eget øre af. Flere instruktører har gennemført opgaven, men få har gjort det så godt som Julian Schnabel gør det med Van Gogh - Ved evighedens port. Her får vi mulighed for at leve os ind i malerens verden og se den som den hollandske kunstner selv så den. Vi er tilbage i 1897 hvor Van Gogh skifter grå og triste Paris ud med de glødende farver i den sydfranske by Arles, som hans ven Paul Gauguin opfordrer ham til at gøre. Takket været en hjælpende økonomisk hånd fra sin bror Theo Van Gogh kan Vincent opbygge en hverdag i byen, som ender med at danne rammer for en af hans mest produktive perioder nogensinde. Men som det er med mange kunstnere er det ikke alle der forstår artisten og hans værker. Van Gogh døjer med dårligt selvværd, og mistroen fra lokalbefolkningen fører til at han lidt efter lidt mister forstanden, og det kan du komme helt tæt på, når Dafoe leverer en Oscar-værdig præstation.
Vidste du at?
Trivia
Danske Mads Mikkelsen og franske Mathieu Amalric, som begge er med i filmen, har flere ting til fælles. De har blandt andet været skurke i James Bond-film, hvor Daniel Craig har hovedrollen som 007.
Trivia
Willem Dafoe var den eneste skuespiller, der blev nomineret til "Best Actor" i en film, der ikke var nomineret til "Best Picture" ved årets Oscars uddelling. I sidste ende vandt Ramt Malek for sin rolle i "Bohemian Rhapsody".
Citat
Vincent Van Gogh "Jeg maler faktisk for at stoppe med at tænke. Jeg stopper med at tænke og så føler jeg at jeg er en del af alt der er udenfor mig og indeni mig".
Van Gogh - Ved evighedens port
En af de mest udfordrende opgaver en skuespiller kan tage på sine skuldre er at spille en kendt personlighed, men Dafoe klarer opgaven på imponerende vis. Han overbeviser os om at han rent faktisk er Vincent Van Gogh, når han giver følelserne frit løb for angst og passion for at male. Filmens succes kan også tildeles den dygtige filmfotograf Benoit Delhomme, som giver os mulighed for at leve os helt ind i Van Goghs verden, når han filmer med det håndholdte kamera helt tæt på. Du kan købe eller leje filmen hos Blockbuster. Køb Van Gogh - Ved evighedens port og tilføj den til filmsamlingen eller lej Van Gogh - Ved evighedens port i 48 timer.*
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.