Valley of Love
Isabelle og Gerard mødes på et afsides hotel i den californiske ørken, Death Valley. Det tidligere ægtepar har ikke set hinanden i adskillige år, men begiver sig nu ud på en fælles mission som beskrevet af deres afdøde søn i et afskedsbrev. I brevet står der, at sønnen vil vise sig for dem, hvis de besøger en række seværdigheder på specifikke tidspunkter. Selv om de begge forsøger at have en rationel tilgang til sønnens bud, begynder heden, blandet med sorgen, at have en mystisk og dragende effekt.