Nu kan du se den højaktuelle gyserfilm Us, der skulle siges at handle om Donald Trumps USA. Her følger vi familien Wilson på en ferie til Santa Cruz i Californien, hvor fire mystiske personer bryder ind i deres hjem og gør ferien til et sandt mareridt. Der er tale om en stjernespækket film med Lupita Nyong'o i hovedrollen som Adelaide Wilson, og muligvis en anden personlighed mere? Gyserhittet er nemlig baseret på dualistisk betydning og derfor kan der hurtigt gå konkurrence i den, når du og vennerne, kæresten eller familien dyster om at finde flest dobbelte betydninger.
Handler gyserhittet Us om Trumps USA?
Gyserfilmen starter op i 1986, hvor den første Præsident som ønskede at gøre Amerika "great again" sidder på posten i Det Hvide Hus. Her er der tale om Ronald Reagan, men filmen handler mest af alt om den aktuelle Præsident Donald Trump. Det kan du blandt andet bemærke i de røde dragter i filmen, som skulle siges at repræsentere Republikanernes røde farve. Derudover bliver der også for alvor refereret til den meget omtalte mur, som Trump ønsker at bygge på grænsen til Mexico. I gyser-hittet Us møder vi hurtigt Adelaide Wilson, som sammen med sin familie tager til Santa Cruz på en weekendtur, som skal byde på masser af sjov. Men Adelaide kan ikke slappe af, da hun hjemsøges af traumer fra fortiden og hun bliver for alvor paranoid, når hun har fornemmelsen af at der vil ske noget grusomt med hendes familie. Til sidst ånder Adelaide lettet op og føler at faren er overstået, men den lykke er kortvarig, da mørket får silhuetter af fire personer til at dukke op i indkørslen. Det får familien til at blive hovedpersonerne i et levende mareridt.
Vidste du at?
Trivia
Instruktøren gav skuespillerne intet mindre end ti forskellige gyserfilm, så de "talte det samme sprog". De skulle blandt andet se "Funny Games", "It Follows", "Janghwa, Hongryeon" og "Den Sjette Sans".
Goofs
Når den unge Adelaide går ind i glashuset på stranden, begynder det lige pludselig at regne. Men træterrassen ved indgangen var allerede helt våd. Det skyldes nok tidligere forsøg på at filme scenen.
Citat
Adelaide Wilson "De ligner os hundrede procent. De tænker som os. De ved hvor vi er. Vi har brug for at bevæge os blive ved med at bevæge os. De stopper ikke før de dræber os... eller vi dræber dem".
Us skal opleves mindst to gange
Vi kan allerede anbefale dig at se Us ikke kun en, men to gange. Alt har nemlig dobbelt betydning i filmen, som bygger på et dobbeltgænger-tema. Dette gælder blandt andet hovedpersonernes dobbeltgængere, men også den overførte betydning af filmen, der siges at handle om Trumps Amerika og at filmtitlen er en forkortelse af USA. Blockbuster giver dig mulighed for at se filmen to, eller mange flere gange, lige meget om du køber eller lejer gyserfilmen hos os. Køb Us og se den alle de gange du vil i dag, i morgen, næste måned, næste år eller lej Us og se den mindst to gange inden for 48 timer. *
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.