Urmageren – den lille mand, der forsøgte at få ram på Hitler.
Urmageren er den barske fortælling om en ganske almindelig mand, der i 1939 forsøgte at tage livet af Adolf Hitler med en hjemmelavet bombe. Det var det første bombeattentat mod Hitler under Anden Verdenskrig. Desværre lykkedes Georg Elsers attentat ikke, hvilket man får fortalt i starten af filmen. Hitler forlader salen 13 minutter før, bomben springer.
Attentatforsøget er væsentlig forskelligt fra det andet kendte attentat mod Hitler. Det var i 1944, at Stauffenberg var tæt på at tage livet af Føreren i Ulveskansen i Berlin.
Georg Elsers attentatforsøg er nøje planlagt over 1 år forud for selve attentatet, og man følger i filmen Elsers grundige forberedelser.
Han vidste, at Hitler hvert år d. 8. november holdt tale i ølstuen Bürgerbräukeller i München. Ved arrangementet i 1938 listede han sig ind i salen for at se på mulighederne for at placere en bombe. Umiddelbart ved siden af talerstolen stod en søjle, som Georg Elser i al hemmelighed udhulede, så han kunne anbringe bomben.
Vidste du, at?
Trivia
Instruktøren Oliver Hirschbiegel har tidligere instrueret filmen ”Der Untergang”, og med Urmageren viser han igen sin optagethed af situationer under Anden Verdenskrig, hvor udfaldet kunne have ændret udviklingen. Filmens hovedrolleindehaver, Christian Friedel, spiller blændende godt. Han debuterede i filmen ”Det hvide bånd” i 2009.
Goofs
I Urmageren anvendes en 16 mm filmfremviser. Dette format kom først på markedet midt i 1960’erne; i øvrigt opfundet i Sverige.
Der bliver refereret til Winston Churchill gennem hele filmen. Han fik først for alvor gennemslagskraft i Europa, efter han blev premierminister i 1940.
Citat
Et vigtigt citat fra Urmageren er Georg Elsers spørgsmål til kæresten Elsa: ”Hvorfor kan vi ikke leve, som vi vil?” Det spørgsmål bliver hans udgangspunkt for at gøre noget. Det er også hans optagethed af planlægningen af attentatet, der ødelægger forholdet til Elsa.
Urmageren; hvad ville du selv gøre?
Filmen viser, hvordan en lille mand på egen hånd tager kampen op mod uretten. I modsætning til de fleste har Georg Elser allerede i 1938 gennemskuet Føreren og set hans sande jeg.
På trods af, at han i udgangspunktet ikke var interesseret i politik, fandt han det nødvendigt at gøre noget. Fra starten ved vi, at attentatet ikke lykkes; derfor kan man som seer koncentrere sig om beskrivelsen af Georg Elser. Hans motiver til handlingen, den minutiøse planlægning af attentatet, tilfangetagelsen og de efterfølgende forhør. Efter forhørene og torturen endte Georg Elser sit liv i koncentrationslejren Dachau.
Urmageren giver et godt indtryk af, hvordan det var at leve som almindelig tysker i Nazi-Tyskland. Den får sat seeren i en position, hvor man må spørge, hvad man selv ville gøre i en situation, hvor man oplevede venner og naboer blive sendt i arbejdslejre. Ville du stå op imod uretten, som Georg Elser gjorde det? Det er den udfordring, som seeren, udover en indtrængende fortælling, sidder tilbage med efter at have set filmen.
