Intro
Filmen Unge Astrid er den medrivende fortælling om en hidtil relativt ukendt tid i den verdenskendte forfatter Astrid Lindgrens liv. I over 70 år har børn over hele verden elsket hendes fortællinger, og med denne filmatisering er det nu muligt, med en kleenex i hånden, at blive klogere på, hvordan en (næsten) helt almindelig svensk pige måtte gå så grueligt meget igennem for at blive en stor forfatter.Unge Astrid
I en lille, svensk by vokser Astrid op som en fantasifuld, energisk pige, der med store drømme for fremtiden aldrig er bange for at sige sin mening. Hun har et ønske om at blive til noget stort, og hun takker derfor ja, da hun som 16-årig får mulighed for at blive ansat hos avisen Vimmerby Tidning. Som tiden går, indleder Astrid et forhold til den ældre, gifte redaktør Reinhold Blomberg. Det skal vise sig at være et forhold, som får fatale konsekvenser for den unge Astrids videre liv, da hun bliver gravid. For at undgå at graviditeten bliver en stor skandale, må hun rejse til København for at føde sit barn i stilhed. Her må hun efterfølgende overgive barnet til en plejemor, som spilles af danske Trine Dyrholm. Astrids afsked med sit nyfødte barn er svær, hvorfor hun sværger, at hun vil komme tilbage. Det skal dog vise sig at blive begyndelsen på en svær kamp for den unge Astrid, da hun må erfare, at det ikke er nemt at være en ung kvinde i 1920’erne, som ikke er bange for stå ved, hvem hun er.
Vidste du at?
Trivia
Med et nu dybere indblik i Astrid Lindgrens eget liv, er det tydeligt, hvor hun har fået inspirationen til flere af hendes historier fra. For hvem husker ikke den moderløse Pippi Langstrømpe eller de forladte drenge i Brødrene Løvehjerte?
Goofs
I rollen som den unge Astrid ses en storspillende Alba August. Hvis du synes, at efternavnet lyder bekendt, så skyldes det, at hun er datter af den kendte, danske filminstruktør og manuskriptforfatter Bille August
Citat
Astrid: Jeg kommer tilbage, så snart jeg kan
Citat
Blomberg: Du er en stjerne. Skin lidt på mig
Se Unge Astrid
Er du til film om kvinder, som ikke finder sig i hvad som helst? Så skal du se den gribende historie om Astrid Lindgrens vej til at være den storslået forfatter, som vi alle husker hende for. Men der er masser af bump på hendes vej, så du skal være klar på, at det bliver svært at holde tårerne tilbage, når hendes svære kamp om at være mor for sit barn udspiller sig for øjnene af dig. Hos Blockbuster vil vi kun have, du betaler for de titler, du faktisk vil se. Derfor kan du leje* eller købe titlen allerede nu.
*Bemærk: Grundet rettigheder kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering.