Uncharted
Hvis du synes, at navnet Uncharted lyder bekendt, så er det måske, fordi du har hørt det før. Filmens titel er nemlig også navnet på et videospil, og filmen giver dig forhistorien til netop dette spil. Uncharted er således en ægte adventure-film, og hvis du har prøvet at spille Uncharted, kender du allerede alt til filmens to hovedpersoner Nathan Drake og Sully. I filmen lærer vi, hvordan de to karakterer mødte hinanden, inden handlingen i videospillet udfolder sig. Vi møder Nathan Drake i hans tidligere rolle som bartender og skummel lommetyv. Det er et stille liv, der dog ændres den dag, skattejægeren Victor Sullivan træder ind i hans tilværelse. Sully vil have hjælp fra Drake til at lokalisere en skat, der eftersigende skulle være blevet forladt for mere end 500 år siden. Dette møder sætter filmens handling og deres fælles eventyr i gang, og Nathan Drake kommer sågar tættere på at opklare mysteriet om sin forsvundne bror undervejs. De to er dog ikke de eneste, der leder efter den forsvundne skat, og de må derfor kæmpe for deres ret til at hive den store skat op ad gemmerne.
Uncharted er et populært videospil, der siden sin første udgivelse i 2007 har solgt mange millioner eksemplarer. Hvis du er fan af spillet, er filmen et sikkert valg til en filmaften, for du får her den vigtige historie bag, der vil gøre det endnu mere meningsfuldt af tænde for din PlayStation og spille spillet. På samme tid er Uncharted en god historie og en underholdende film med masser af sjove scener.
I Uncharted bliver hovedrollen Nathan Drake spillet af Tom Holland, der bl.a. er kendt fra sin rolle i Spider-Man. Sully spilles af ingen ringere end Mark Wahlberg, som også har en lang række af populære film bag sig.
Uncharted er instrueret af Ruben Fleischer og skrevet af Rafe Judkins, Art Marcum og Matt Holloway.
Vidste du at…
I filmens tidlige stadie var både Mark Wahlberg, Joe Pesci og Robert de Niro inde over filmen. De to sidstnævnte endte dog med at droppe projektet, hvorfor det var Wahlberg, der til sidst blev castet som Sully.
Hvis du gerne vil se en god film med masser af underholdende scener, er Uncharted et sikkert valg. Du kan leje den nemt og hurtigt lige her hos Blockbuster, så du kan få den gode biografstemning hjem i stuen.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*