Med UglyDolls melder kinesiske Alibaba Pictures på det amerikanske animationsmarked med filmen, der fortæller at grimme dukker også har følelser. Følg hvordan Moxy, Lucky Dog og deres venner drager mod den store verden i håb om at kunne finde et hjem, hvor de vil blive elsket. Dans med når de uperfekte dukker gennem sang og musik af verdensstjerner som Kelly Clarkson, Blake Shelton og Nick Jonas fortæller om hvor udfordrende det kan være at blive kasseret som en uperfekt dukke.
UglyDolls jagten på at finde den store verden
Der er tale om stjernespækkede skuespillere, der lægger stemmer til såvel den internationale som den danske udgave af UglyDolls. Den internationale version byder på intet mindre end Gabriel Iglesias, Janelle Monaé, Pitbull, Ice-T, Kelly Clarkson, Blake Shelton og Nick Jonas, samt andre store stjerner. I den danske udgave har stjerner som Amin Jensen, Anna David og Søren Sko lagt stemmer til den sjove animationsfilm hvor vi besøger byen Grimsted hvor det uperfekte legetøj bor. Filmen starter på legetøjsfabrikken hvor legetøj flyver fra højre til venstre, mens det bliver tjekket for fejl. Det perfekte legetøj bliver godkendt til butikkerne, mens det uperfekte legetøj ryger gennem skakten og havner i Grimsted. Her møder vi blandt andet den optimistiske uperfekte dukke Moxy, der drømmer om at blive elsket af et barn ude i den store verden. Moxy ved dog ikke hvor den store verden er henne, men det finder hun måske ud af, når hun sammen med Lucky Dog og to andre venner rejser afsted for at finde den. Hvad sker der når de fire ender på Akademiet for Perfektion? Det må du se filmen for at finde ud af.
Vidste du at?
Trivia
Nick Jonas er kendt fra bandet Jonas Brothers og er elsket af især mange piger & kvinder over hele verden. Fans møder dog Jonas i en anden rolle i denne film, da han spiller skurk for første gang i sit liv.
Trivia
UglyDolls dukker findes i virkeligheden og du har måske allerede set dem i andre film, da de også har været med i Mr. Magorium's Wonder Emporium, Zathura: A Space Adventure og Enchanted.
Citat
Ox "Det var dig, du prøvede at sende mig til genbrug!" Lou "Du ville så gerne væk at jeg sendte der derhen hvor du hørte til... Jeg skulle have ventet på at jeg var sikker på at du blev genbrugt".
UglyDolls byder på fest og farver
De mange dygtige sangere og sangerinder lægger naturligvis ikke kun stemmer til de uperfekte dukker, de byder også på masser af lækre musikalske indslag. Filmen er en hyggelig animationsfilm med et fantastisk soundtrack med hits som "Wallflowers & Weeds" af Blake Shelton "Broken & Beautiful" af Kelly Clarkson og "The Ugly Truth" af Nick Jonas. Glæd dig til en film med fest, musik og farver og se den flere gange ved at købe eller leje den, Køb UglyDolls og tilføj animationsfilmen til din samling eller lej UglyDolls hos Blockbuster og se den alle de gange du ønsker inden for 48 timer. *
* *Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.