Udvandrerne
I en fattig smålandsk by tager Karl Oskar og Kristina den svære beslutning om at udvandre til Amerika. Sammen med naboer, venner og børn begiver de sig af sted på en endeløs rejse mod en ukendt skæbne i et fremmed land. Mange af dem må igennem hårde prøvelser, og mange når aldrig frem, men de giver ikke op. De kæmper for et mål og en drøm - drømmen om det nye, store land. Vilhelm Mobergs gribende bøger om Karl Oskar og Kristina hører til klassikerne inden for svensk litteratur. Jan Troells filmatisering af disse historier er blevet til de to filmfortællinger Udvandrerne og Nybyggerne.