Trumbo
Hollywood 1947, Dalton Trumbo er Hollywoods mest populære manuskriptforfatter lige indtil han sammen med andre prominente filmfolk smides i fængsel og bliver sortlistet for sin politiske overbevisning. Den magtfulde sladderklummeskribent Hedda Hopper er bannerfører i den heksejagt, der kulminerer med afhøringerne ved 'Komiteen for uamerikansk virksomhed'. Her får Trumbo muligheden for at angive sine kollegaer for at få renset sit navn. Trumbo fortæller den sande historie om, hvordan den rigeste kommunist i Hollywood, Dalton Trumbo, brugte sine ord og sin skarpe intelligens til at vinde to Oscar-statuetter og samtidig udstille den absurde heksejagt, der i dag betegnes som 'The Hollywood Blacklist'.