Tre mand og en baby
Tag tre af Hollywoods hotteste stjerner (Tom Selleck, Steve Guttenberg, Ted Danson), giv dem ansvaret for en sød, lille baby – og resultatet bliver årets sjoveste komediefilm! Tre flotte ungkarle på Manhattan får uigenkaldeligt ødelagt både dating- og parringsritualer, da en uventet ny roommate – med medfølgende vugge, sut og beskidte bleer – dukker op på deres dørtrin. Det glade, lille væsen spreder ikke ligefrem lykke hos de tre mænd – indtil trioens faderinstinkter tager over, og hun pludselig bliver ”fars lille pige” for alle tre mænd. ”Pudret” med uforudsigelige twists og uendeligt mange grin – ”Three Men and a Baby” er ren underholdning for alle!