Tommy
En uge før jul lander Estelle Svensson i Arlanda Lufthavn. Et år tidligere flygtede hun over stok og sten sammen med sin datter og manden Tommy, der netop havde begået et af de største røverier i svensk kriminalhistorie. Estelle er hjemme for at hente Tommys andel af byttet, men politiet får mistanke om, at den tidligere gangsterboss er død. Rygtet om Tommys død spreder sig hurtigt i den kriminelle undergrund, og en voldsom kamp om byttet bryder ud. Tidligere venner bliver fjender, magtbalancen bliver ændret og Estelle indtager til sidst Tommys tomme plads.