Tom & Jerry
To klassiske rivaler fra tegnefilmens verden vender tilbage i dette live-actioneventyr
Katten Tom og musen Jerry er nok de mest kendte rivaler inden for animation og har gjort livet surt for hinanden siden 1940. Ad flere omgange har de gjort deres gennembrud inden for andre genrer end blot de – efter moderne standarder – ultrakorte tegnefilm. Nu kan du opleve det umage pars slapstickhumor i en velkomponeret spillefilm, der kombinerer animationsfilm med live-action.
Filmen tager sit afsæt i Toms drømme om at blive en stor pianist, der brat brister, da Jerry smadrer Toms keyboard. Herfra jagter Tom den uvorne mus og støder så ind i mennesket Kayla (Chloë Grace Moretz), som har drømme om at gøre karriere inden for hotelverdenen. Hun får en chance for at vise sit værd ved et af byens flotteste hoteller, hvor hun skal stille et storstilet bryllup op. Desværre følger Tom og Jerry med, og da de to ikke stopper med at slås, er der lagt op til kaos på hotellet.
Vidste du at?
Fans af de gamle Tom & Jerry-tegnefilm kan frydes ved, at lydeffekter fra disse bliver brugt i den nye film. De gamle lydeffekter er optaget af William Hanna, som lavede alle skrig, råb mv. for Tom og Jerry i 1940’ernes og 1950’ernes Tom & Jerry-tegnefilm. William Hanna stod sammen med Joseph Barbera bag det verdenskendte animationsselskab Hanna-Barbera og dets velkendte tegnefilm.
Trivia
Chloë Grace Moretz er kendt for at spille den brutale superhelt Hit-Girl i de to ”Kick-Ass”-film fra hhv. 2010 og 2013. Hun spillede også hovedrollerne i 2013-genindspilningen af gyserfilmen ”Carrie” og i dramaet ”The Miseducation of Cameron Post” – og hun har lagt stemme til animationsfilm.
Citat
Kayla: ”I think we both did things we regret for this job.”
Se filmen
Vil du introducere ungerne for Tom og Jerry, er dette filmen at vælge. For hvor de helt gamle tegnefilm kan være svære for et yngre publikum at forlige sig med, sørger denne nye eventyrfilm for at gøre den umage duos komiske kaos nærværende, flot og fornøjeligt. Køb eller lej filmen hos Blockbuster. Du skal blot oprette en profil inde på blockbuster.dk, og når først du har sådan én, kan du alt efter lune købe filmen eller leje den i op til 48 timer fra afspilningens start. Lad ikke dine børn gå glip af at stifte bekendtskab med et vigtigt stykke animationshistorie – vis dem filmen i dag.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.