Tokyo Story
Shikichi og Tomi forlader deres landsby for at besøge deres voksne børn i Tokyo: Koichi, som er læge med egen praksis, og Shige, som driver en skønhedssalon. Selvom de ikke ses ofte, virker børnene ikke ovenud begejstrede for forældrenes besøg. I et travlt storbyliv har de ikke engang tid til at vise dem rundt i byen. Den eneste, der tager sig tid til forældrene, er Noriko, deres afdøde søns kone. Tokyo Story er den japanske mesterinstruktør Yasujirô Ozus nok mest kendte film og bliver regnet som ét af de største værker i filmhistorien.