To Rome with Love
Dette er historien om dem, der bor i denne by, og dem, som er på besøg og om romantikken og eventyrene, de oplever. Vi møder en anerkendt amerikansk arkitekt, som genoplever sin ungdoms kærlighed, en gennemsnitlig mand fra middelklassen i Rom, som pludselig bliver Italiens største kendis, et ungt par fra provinsen, som drages ind i hver deres romantiske møde og en amerikansk operainstruktør, som forsøger at finde en plads i rampelyset til en syngende bedemand. Rom danner kulisse for en sjov og hjertevarm fortælling om en flok menneskers møde med hinanden, kærligheden og livets herlige uforudsigelighed.