Tim's Vermeer
Da softwareprogrammøren Tim Jenison falder over en bog om den hollandske guldaldermaler Johannes Vermeer får han den geniale idé at skabe en eksakt kopi af Vermeers maleri Musiktimen ud fra sin faste overbevisning om, at med moderne teknologi kan alt kopieres. Problemet er bare, at han ikke ved hvordan man maler et billede, at Vermeers metode er forblevet et mysterium for verden, og at originalen hænger på Buckingham Palace. Det bliver begyndelsen på en besættelse. Jenison rejser til Vermeers hjemby og bygger en replika af malerens atelier i en garage. Men er der noget i de største mestres værker, der undsiger sig ren teknik?