The Virtuoso
En lejemorder får et bizart job af sin enigmatiske mentor
The Virtuoso er en lettere eksperimentel thriller om den titulære lejemorder, hvis karakter slet og ret bare hedder The Virtuoso, og som spilles af Anson Mount. The Virtuoso står i stor gæld, og for at betale af på den skal han finde og dræbe en anden lejemorder i en affolket flække af en by.
Hvem skal han så dræbe? Det ved han faktisk ikke selv, for hans arbejdsgiver har bare efterladt ham en kryptisk note om, at han finder sit mål kl. 5 om eftermiddagen på den lokale diner. Men med flere mennesker til stede på samme tid må The Virtuoso gå forsigtigt til værks, så han kun dræber den rette. Er hans mål sheriffen spillet af David Morse? Eller tjenerinden spillet af Abbie Cornish? Det er filmens mysterium, som The Virtuosos mentor (Anthony Hopkins) måske har nøglen til.
Vidste du at?
Filmen er instrueret af Nick Stagliano, og det er hans fjerde gang som instruktør.
Trivia
Anthony Hopkins er en af verdens største skuespillere, som har vundet to oscars over sin karriere og været nomineret til fire andre. Hopkins vandt en oscar for bedste skuespiller tilbage i 1992 for gyseren ”The Silence of the Lambs” og så igen i 2021 for sin performance i filmen ”The Father”.
Goofs
The Virtuoso er meget stolt af sine evner til at slette spor efter forbrydelser, men i filmen laver han en del amatørfejl. Efter at have forgiftet en mand på et hotelværelse tager The Virtuoso fat om glasset med handskeløse fingre, så der kommer fingeraftryk på glasset. Samme fejl begår han, når han sætter et stik på et tidspunkt, og da han åbner en peroxidflaske med sin mund for at behandle nogen, er det meget sandsynligt, at The Virtuosos DNA bliver sprøjtet ud i alle mulige retninger.
Citat
The Mentor (til The Virtuoso): ”Collateral damage happens – you know that.”
Se filmen
The Virtuoso er en spændende film, hvis du kan forlige dig med, at ingen af karaktererne har rigtige navne, og at præmissen er lidt spøjs. Hvis du vil se den, kan du gøre det hos Blockbuster ved at købe eller filmen på blockbuster.dk. Ved køb kan du altid finde filmen og se den lige så meget, du lyster. Ved leje får du filmen i hele 48 timer, så du får rig mulighed for at se den fra start til slut.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.