The Unthinkable
Samtidig med at Sverige bliver ramt af et mystisk angreb, tvinges musikeren Alex tilbage til sin barndomsby. Her må han konfrontere en række ubehagelige forhold fra sin fortid, heriblandt sin far og ungdomskæreste, alt imens angrebet tvinger den lille gruppe mennesker til at arbejde sammen for at overleve. Dette fører dem alle ud i en kamp, der indebærer nogle af de vildeste og mest uventede actionscener nogensinde set i en skandinavisk film. Den svenske thriller The Unthinkable - med originaltitlen Den blomstertid nu kommer - er nærmest eksploderet i popularitet på de sociale medier, og den er af udenlandske anmeldere blevet kaldt intet mindre end brillant i sit nye filmiske greb om katastrofegenren. Filmen blev vist på dette års Frightfest Film Festival, hvor den efterfølgende blev hyldet for at være én af festivalens bedste film.