The Terminal
Denne komedie af Oscar-vinder Steven Spielberg med den dobbelte Oscar-vinder Tom Hanks og Oscar-vinder Catherine Zeta-Jones har fået masser af anmelderroser. Da Viktor Navorski ankommer til JFK-lufthavnen i New York bliver han uforskyldt fanget i bureaukratiske forviklinger, der betyder, at han hverken kan komme ind i USA eller vende tilbage til sit hjemland. Viktor strander derfor i transit-terminalens komplekse og underfundige ingenmandsland, hvor han får nye venner og et job, finder kærligheden og oplever selve Amerikas sjæl.