The Quick and The Dead
Med en seksløber fastspændt til lænden og et brændende ønske om hævn rider en mystisk kvinde ind i den støvede by, Redemption. Hun er kommet for at gøre det af med borgmesteren i denne helvedes by. Intet mindre. Engang lagde Herod hendes liv lige så øde som den ørken, hun lige har redet igennem. Hvert år arrangerer han en skydekonkurrence, hvor byens borgere kan udfordre hans position som byens ubestridte leder. De duellerer ved daggry to og to. Den sidste, der overlever, har vundet.