The Pilgrim (aka Paulo Coelho's Best Story)
Paulo Coelhos historier har solgt over 175 millioner eksemplarer verden over, hans bøger er oversat til over 80 sprog, og han er en af verdenshistoriens mest solgte forfattere gennem tiden. Hans historier har betaget mennesker i over 170 lande, men hvordan har han skabt disse historier? Der er ingen tvivl om at instruktør Daniel Augusto mener, at svaret på dette spørgsmål ligger i Coelhos egen livshistorie. I et nært portræt af forfatterens liv tager instruktør Daniel Augusto tilskueren med på en bevægende rejse i stjerneforfatterens egen biografi. I manges optik et univers, der er mere spændende, end det fiktive forfatteren skaber.