The Personal History of David Copperfield
Se den tidløse historie om David Copperfield, der smides rundt mellem Englands sociale lag
The Personal History of David Copperfield er en moderniseret version af fortællingen i Charles Dickens’ roman ”David Copperfield”, der er et af de mest kendte litterære værker i verdenshistorien og på nogle måder en løs selvbiografi. Det skorter ikke på det bizarre i denne kreative filmatisering med instruktør Armando Iannucci, kendt fra filmene ”Stalins død” (2017) og ”In The Loop” (2009), som sprechstallmeisteren, der leder et persongalleri af Storbritanniens bedste skuespillere. Hovedrollen, David Copperfield selv, spilles af Dev Patel (som voksen) og Jairaj Varsani (som barn), og filmen følger hans liv. Den unge Copperfield har et godt hjem med en kærlig mor, men bliver revet fra familieidyllen og tvunget til at arbejde på en fabrik af sin nye stedfar. Her kommer Copperfield under excentrikeren Mr. Micawbers (Peter Capaldi) vinger for en stund, før Copperfield, nu en mand, finder et nyt liv i luksus hos tanten Betsey (Tilda Swinton) og hendes mærkelige lejer Mr. Dick (Hugh Laurie). På tværs af talrige miljøer og ved mødet med alverdens typer personer blomstrer unge Copperfields drøm om at blive en velanset forfatter.
Vidste du at?
Som du måske kan regne ud bare ved at se de nævnte skuespillere, er The Personal History of David Copperfield spækket med skuespillertalent i verdensklasse. Dev Patel er mest kendt for at spille hovedrollen i den Oscarvindende film ”Slumdog Millionaire” (2008), mens Peter Capaldi har været med i talrige BBC-serier, herunder sci-fi-serien ”Doctor Who”. Tilda Swinton optræder i flere store produktioner og vandt i 2007 en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin performance i thrilleren ”Michael Clayton”. Hvad angår Hugh Laurie, kender du ham som Dr. House i tv-serien ”House”.
Trivia
Scenerne er bl.a. filmet på The Angel Hotel i Suffolk i Østengland, byen Kingston upon Hull i Yorkshire og på Theatre Royal i Bury St. Edwards. Ønsker du at se skønne, engelske lokationer, får du altså masser af flot arkitektur og prægtige rum at nyde.
Citat
Betsey: ”Peggotty? Peggotty? Peggotty? You mean to say a human being went into a church and had herself named Peggotty? Did your mother sneeze when you were christened?”
Se filmen
Var det noget med en kreativ fortælling af et af England store litterære værker, der trækker på moderne fortællemidler for at skabe en film, der er visuelt fængende, nærværende og alligevel markant anderledes fra det, du kender? Så køb eller lej The Personal History of David Copperfield hos Blockbuster. Ønsker du at kunne finde filmen frem når som helst, kan du med fordel oprette en gratis profil på vores hjemmeside, hvor du efter køb kan streame filmen, når det passer dig.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.