The Party
I et rækkehus i London har politikeren Janet samlet sine venner for at fejre sin nye stilling som sundhedsminister i oppositionens skyggekabinet. Hendes akademikermand Bill har helbredsproblemer, så forberedelserne til festen hviler udelukkende på Janets skuldre. Gæsterne består af den unge bankmand og nervevrag Tom, Janets misantropiske veninde Jenny, hendes new age-inspirerede mand Gottfried og Bills universitetsbekendtskab Martha sammen med hendes gravide kæreste. Festlighederne når nærmest ikke at starte op, før gnidninger begynder at opstå, og snart vælter skeletterne ud af skabet i et opgør med både politiske og private alliancer.