The Pact
Efter moderens død rejser Annie tilbage til sit barndomshjem for at forberede begravelsen og sige et sidste farvel. Men allerede efter få nætter i huset, føler hun, at hun ikke er alene, og en serie af uforklarlige oplevelser og mareridt får hende til at dykke ned i familiens fortid og lede efter den forsvundne søster, som aldrig dukkede op til begravelsen. En jagt som fører hende på sporet af den mystiske seriemorder Judas og grufulde familiehemmeligheder. Oldschool gys baseret på gamle dyder som en stærk hovedrolle, veldrejet instruktion og gode gammeldags gyserkneb med dertil hørende komplekse plottwists, der veksler perfekt mellem tvivl, isnende uhygge og gru.