Tør du se, om det lykkes en præst og en novice at sætte en stopper for en dæmonisk nonne? Hvis du gør, skal du se gyseren The Nun, der kan få hårene til at rejse sig.
Mystik i rumænsk kloster
I The Nun er der mystik og gys for alle pengene i et gammelt kloster i Rumænien. Her har en ung nonne begået selvmord, og alle omstændigheder omkring selvmordet er præget af mystik. Derfor beslutter Vatikanet at sende Fader Burke for at undersøge, hvad der ligger til grund for selvmordet. Sammen med en ung novice efterforsker de, hvad der nøjagtigt er sket med den unge nonne.
I efterforskningen af selvmordet må de konfrontere det onde, som den dæmoniske nonne repræsenterer, alt imens både deres liv, sjæl og ikke mindst tro hænger i en tynd tråd.
Gyseren er en del af ”The Conjuring”-serien og et spinoff til ’Nattens Dæmoner 2’, der også indgår i serien og omhandler den dæmoniske nonnes gerninger. Handlingerne i The Nun udspiller sig i 1952 og er derfor en frontløber til hændelserne i ’Nattens Dæmoner 2’.
Vidste du at?
Trivia
Alle filmens scener er filmet i Rumænien?
Goofs
Novicen har gennem hele filmen klar neglelak på sine negle. En novice ville aldrig i den virkelige verden have det på, fordi det anses som værende vantro.
Citat
Fader Burke: Jeg er bange for, at der er noget frygteligt galt med det her sted.
Se The Nun
Køb eller lej The Nun, hvis du er vild med gysere med overraskende effekter. Filmen byder på mystik og uhygge blandet i et mesterligt miks. Hos Blockbuster bestemmer du selv, om du ønsker at købe eller leje din næste filmoplevelse. I stedet for et dyrt abonnement, betaler du ikke for andet end de titler, du har lyst til at se. Det er for os at se det mest rimelige. Køb eller leg The Nun allerede i dag.