The Meg
En ubåd med en besætning bestående af internationale forskere ligger hjælpeløs på bunden af Stillehavet, efter at være blevet angrebet af en kæmpe haj, som man troede var uddød. Mens tiden er ved at løbe ud, bliver livredderen og dykkeren med ekspertise i dybhavsdykning Jonas Taylor rekrutteret af en visionær kinesisk oceanograf til at at redde besætningen – og selve havet – fra denne ustoppelige trussel: en forhistorisk haj på 23 m, Megalodon. Hvad ingen kunne have forestillet sig er at Taylor nogle år tidligere stødte på denne frygtindgydende skabning. Nu sætter han sit eget liv på spil for at redde besætningen under havet, hvormed han bliver konfronteret med den største og farligste kødæder nogensinde!
Undrer du dig også ofte over, hvad der mon er på bunden af Marianergraven? Videnskaben er ikke til det endnu, men måske du finder det uhyggelige svar i actionfilmen The Meg.The Meg – hvis du ikke var vandskræk, så bliver du det
I The Meg har et dybhavsforskningsprogram længe forsøgt at komme ned på bunden af havet, men da de endelig får sendt et fartøj derned, bliver det angrebet af et væsen, som man hidtil troede havde været uddødt i mange år. Fartøjet går på grunden, og Jonas Taylor må hives ind til en redningsmission. Men Jonas har efter en ulykke for år tilbage lagt alt dette bag sig. Nu står han så over for et dilemma: Skal han takke nej og komme videre, eller skal han igen tage dykkerudstyret på og begive sig ud på en hæsblæsende redningsaktion? Under redningsaktionen går det op for holdet, at de har mødt deres overmand: Den ellers uddøde Megalodon hærger Marianergravens bund, og snart er det ikke kun her, det massive dyr hærger… Jonas må se sin frygt i øjnene og sætte sit eget liv på spil for at redde dem, som er fanget under havets overflade. The Meg er en storslået hajfilm baseret på romanen af Steve Alten, og instrueret af manden bag National Treasure – og så har den et rekordhøjt budget inden for dens subgenre, der også tæller klassikere som Jaws fra 1975.Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at Jason Statham, der spiller Jonas Taylor, også i virkeligheden er en fantastisk svømmer? De fleste scener med Startham i vandet er derfor filmet uden nogen stuntdobbelt, som kun er brugt til de mest actionfyldte scener.Goofs
Prøv at lægge mærke til Thoshis (Masi Oka) accent i løbet af filmen. I starten har hun en tyk japansk accent, i midten næsten ingen accent for til slut igen at have tydelig accent.Citat
Jonas Taylor: ”Du vil fortælle mig om opgaven, og jeg vil sige nej. Du vil tilbyde mig penge, og jeg vil sige nej. Du vil prøve at appellere til min gode side, og jeg vil stadig sige nej, fordi jeg har ikke nogen god side.”Se The Meg
Se The Meg, hvis du elsker hajfilm som Jaws, Deep Blue Sea, Open Water og The Shallows. Hos Blockbuster bestemmer du selv, om du ønsker at leje eller købe dine filmoplevelser. Vi har nemlig intet dyrt månedligt abonnement. Hos os betaler du kun for de titler, som du ønsker at se. Det synes vi er mest fair. Så hvad venter du på? Køb eller lej The Meg i dag.