Jaget af narkokriminelle krydser Jim Hanson USA for at bringe en lille dreng i sikkerhed
The Marksman er endnu en actionfilm med Liam Neeson i hovedrollen, du nok kender fra ”Taken”-trilogien, men som allerede før tiden som bombastisk actionhelt slog sig fast som en formidabel dramatisk skuespiller. Han spiller den titulære hovedrolle som den forhenværende marinesoldat Jim Hanson, der får dagene til at gå med at patruljere grænsen mellem Arizona og Mexico for illegale indvandrere. På sådan en dag tager han en kvinde og dreng i at krydse grænsen.
Hanson er på vej til at indrapportere dem, da han ser udsendte fra et mexicansk narkokartel troppe op for at hente flygtningene med sig. Da Hanson nægter at overgive parret, sætter det gang i en menneskejagt, hvor den grusomme Maurico (Juan Pablo Raba) jagter Hanson på tværs af USA.
Vidste du at?
Juan Pablo Raba, der her har rollen som den store skurk, er en colombiansk født skuespiller, som tidligere har spillet med i Marvels ”Agents of S.H.I.E.L.D.” og som for alvor blev kendt internationalt, da han i ”Narcos” spillede stofsmugleren Gustavo Gaviria, fætter til stofbaronen Pablo Escobar.
Trivia
The Marksman holder sig ikke for god til at lave et par referencer til tidligere film, Liam Neeson har spillet med i. På et tidspunkt advarer Sarah Pennington (Katheryn Winnick), der er Hansons allierede, ham om, at skurkene vil finde og dræbe ham. Scenen er en tydelig reference til Liam Neesons telefonopkald til kidnapperne i den første ”Taken”-film. Desuden køber Hanson ved en tankstation en flaske Kraken-rom, der refererer til Neesons replik ”Release the Kraken!”, han ytrede i rollen som Zeus i ”Clash of the Titans” fra 2010. Et par kløgtigt gemte gaver for fans at finde.
Citat
Hanson (om drengen): ”They were gonna kill him. They were waiting for him at the border.”
Se filmen
Kan du ikke få nok af at se Liam Neeson kæmpe med næver og rifler mod den kriminelle underverden, så bør du se The Marksman. Dette barske actioneventyr kan du enten leje eller købe hos Blockbuster. Vælger du at leje filmen digitalt på blockbuster.dk, har du hele 48 timer til at se den, fra afspilningen starter. Du kunne også bare købe filmen og se den lige så ofte, som du vil.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.